 |
| | Havnen har siden 1874 været en nærende livsnerve for Esbjerg og de esbjergensere, der levede deres liv og fuldførte deres livsværk på og omkring de anlagte arealer.
Al initiativ, vækst og indtægt har knyttet sig til kajkanternes summen af liv, når varer og og andet gods skulle udveksles mellem sø og land.
|
| Smørdritler er blevet trillet over toppede brosten og genstridige kreaturer trukket ombord på udgående skibe. Slidsomt var det, men rigt på liv og berigende i mere end een forstand. Ikke sjældent er nye ideer, tankesæt og produktionsmåder kommet til esbjergenserne ad søvejen i lighed med laster, der skulle losses.
Det startede i dokhavnen, der blev taget i brug august 1874. Siden er havnen blevet udviddet mange gange i takt med driftige forretningsfolks iværksætteri og fremsyn. I dag er dokhavnen en mindre betydningsfuld del af havnearealerne, idet moderne skibe skal have mere vand under kølen.
|
| Men det var dokhavnen, der fødte Esbjerg. Ligesom det var Indenrigsminister Estrup, der skabte dokhavnen.
Nu får dokhavnen igen chancen som fødselshjælper i Esbjerg. Chancen for at løfte Esbjerg ind i en ny tidsalder med en enestående havnefront i Esbjerg.
En havnefront, der igen får kajanlæggene til at synge af liv og leben blandt driftige indbyggere som i gamle dage.
Som det allerede sker i Helsingborg, Göteborg, København og London hvor turister i rigt mål deler den tætte atmosfære med de lokale.
|
|
|
|
