| |  | Arkitektonisk tager den samlede bebyggelses fremtoning afsæt i det funktionelle og maritime formsprog, der de seneste årtier også er kommet til udtryk i ny arkitektur på havnearealerne i andre byer.
Der er tale om et nutidigt arkitetonisk formsprog med skyldig hensyntagen til Dokhavnens funktionalitet og maritime verden, herunder bevarelse og integration af tidligere tiders bygninger med kulturhistorisk værdi for Esbjerg’s havnerelaterede særpræg.
Materialesammensætningen er således præget af graffital farvet stål, irgrøn kobber og glas vekslende med beklædninger udført med skærmtegl og træ.
Det er tilstræbt at give Dokken et sammenhængende udtryk som normalt forekommer ved opførelse af anlæg over flere år - det er således bevidst tilstræbt at lade eksisterende bygninger indgå med deres fremtoning som naturlige delelementer i den samlede bebyggelse. |
|
|
