 |
| |  | Overdækket hævet gangstrøg - gennemgående element som binder de forskellige bygningselementer sammen til et sammenhængende hele med kulmination på Estrups Plads / Udsigten.
Arkaden starter på Robert Jacobsens Plads, hvor Gammel Havn sammen med en nyopført prismeformet transperant / dark bygning kunne udgøre et nyt kunstmuseum med udstillingsfaciliteter i prismet og service / administration / Cafe i Gammel Havn. Fortid og nutid mødes.
Prismet danner samtidig portal til hele Dokken, idet man fysisk bevæger sig gennem en del af denne. Langs Arkaden er der placeret en række bygninger af forskellig og varieret arkitektur, der tager udgangspunkt i funktion og indhold. Mellem bygningsmassiverne er det tanken at placere en række mindre butikker / lejemål som “glasmontre”, der åbner op mod arealerne mellem bygningerne og som giver frit udsyn mod dokhavnens bassin.
Det eksisterende pakhus tænkes i renoveret / moderniseret form at kunne indgå som en del af Arkadebebyggelsen. Det er ideen at at forny Pakhusets facade mod Dokhavnen i form af en 3-etagers smal bygning. Underetagen rummer selve Arkaden - etagerne ovenover kunne indrettes til kontorlokaler mens selve Pakhuset kan rumme en eller flere volumenkrævende butikker.
Arkaden afsluttes mod syd af Estrups Plads med en række mindre bygninger, måske indrettet til restauranter, cafemiljøer m.v.
|
|
 |
|