 |
| |  | Den eksisterende pakhusbygningen om- og påbygget. Mod Dokhaven forsynes pakhuset med en smal gennemgående bygning, med arkaden i bunden.
Herudover øges der med 3 etager, samt med udkraget påbygning fra 1 – 4.sal ud mod jernbanen. Endelig forventes der etableret forbindelse til Stokken via gangbro i flere etager med tilhørende trapper og elevatorer.
Tilbygningen mod Dokhavnen udføres som en fritstående ”åben” konstruktion, der på stueplan er en del af arkaden, medens de øvrige etager er lukket med glas. De ekstra etager som bygningen forsynes med tænkes ophængt i 8 selvstændige pyloner som går hele vejen ned gennem bygningen. Pylonerne eller masterne tilfører bygningen et let og maritimt udtryk.
Pakhuset vil efter ombygning fremstå med gavlfacader i tegl, medens facaderne mod Dokhavnen og jernbanen vil fremstå som lette partier med glas og fyldninger.
Bygningen afsluttes øverst med et ”penthouse” med tilbagetrukne facader og flad tagskive.
Bygningens stueetage og 1. sal tænkes anvendt til detailhandel.
Bygningens 3. og 4. sal påregnes indrettet som konference, møde- og udstillingsfaciliteter.
Nybyggeriet forventes etableret som 3 stk. sammenbyggede 4-etagers punkthuse, der afsluttes med ”penthouse” på 4.sal. Bygningerne udføres med et kubisk udtryk med facader i tegl op til 4.sal, medens ”penthouse” udføres med tilbagetrukne facader i glas og med stort tagudhæng ud over den gennemgående balkon. Tagene udføres med ensidig taghældning og tagdækning med forpatineret kobber.
Bygningen påregnes indrettet med restaurationer og detailhandel, og i øvrigt anvendt til liberale erhverv, kontorer eller lignende. På stueplan indgår arkaden som et overdækket areal der kan anvendes til udendørs servering i forbindelse med restauranterne. |
|
 |
|